Olafur Eliassons skulptur i Strandparken lider
I slutningen af november 2023 skrev FBL-Holbæk til medlemmerne af udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling. Vi skrev bl.a:
”I Strandparken blev i 2000 opsat en skulptur af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson – en international berømthed, som er vokset op i Holbækområdet.
Skulpturen/installationen ”5-dimensionel Pavillon” står helt nede ved fjorden.
Men denne fine skulptur af en vores berømte bysbørn er desværre mishandlet og misrøgtet. Det er ikke værdigt at lade den lide overlast i en sådan grad, at formen er trykket sammen – især foroven, som det fremgår billedet.
FBL-Holbæk mener, at vi skylder både Olafur Eliasson, kunstværket og Holbæks borgere at passe på det klenodie, vi har æren af at have. Vi håber, at Udvalget for Kultur og Fritid vil tage hånd om den gave, byen her har fået.”
Vi afventer stadig svar.