Det gamle Elefantapotek

Støtteforeningen besluttede på generalforsamlingen den 15. april at nedlægge foreningen.
Det blev også besluttet, ”at overskydende midler skænkes til Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holbæk Kommune (Bevaringsforeningen), idet håbet er, at foreningen kan være med til at sikre, at den fredede apoteksbygning kan blive bevaret som en bygningsmæssig perle midt i Ahlgade.” Citatet er fra referatet fra generalforsamlingen.

Formanden Birgitte Degener var til stede og takkede for den tillid, støtteforeningen herved viste FBL-Holbæk og lovede at fortsætte foreningens stærke engagement i bevarelsen af Det Gamle Elefantapotek som en aktiv del af bybilledet i Ahlgade.

Vi er meget stolte over at være den forening, der har fået overdraget stafetten.

Afhængig af påløbne udgifter indtil endelig afvikling vil det beløb, som FBL-Holbæk modtager, være af størrelsesordenen 20-30.000 kr.